I Lillevangklyngen vægter vi det tætte forældresamarbejde højt. For at børn skal trives i deres daginstitution, er det vigtigt, at der en tæt dialog mellem forældre og institution. Forældre kan til enhver tid henvende sig til stuen, hvis de har spørgsmål til deres barns trivsel og udvikling eller til dagligdagen i institutionen. Personalet vil henvende sig til forældre, hvis vi synes, der er behov for at drøfte noget i forhold til barnets trivsel og udvikling.
Forældresamarbejdet i det daglige:
- Daglig kontakt ved goddag og farvel.
- Opslag på Aula som skaber mulighed for hjemme at snakke om hvad der er sket i institution.
- Sociale arrangementer som sommerfest, julefest, spiseaftner og caféer.
- Forældremøder med faglige input som caféer og stuemøde med info om pædagogisk arbejde.
- Samarbejde i forældrerådene med fokus på den nære hverdag
- Forældreinddragelse som arbejdsdage og bestyrelsesarbejde.
- Tværfagligt arbejde som opstartsmøde med tilbud om deltagelse af sundhedsplejerske.
- Indkøring i vuggestue og børnehave.
- Samarbejde om overgange mellem vuggestue/børnehave og børnehave/ skole.