Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Faglig indflyvning Ørnevang

Relationer, fælleskaber og børneperspektiver

Ørnevang er et multietnisk hus hvor, alle børns trivsel, læring og udvikling et fælles ansvar. Det betyder, at vi bevidst arbejder med, at etablere gode relationer til alle børn ved at vise interesse og omsorg og give børnene tryghed og sikkerhed, uanset hvor i huset vi er og møder dem. En god relation til børnene øger: 

  • Deres evne til at lære nye ting
  • Deres muligheder for at indgå i sociale fællesskaber
  • Deres tro på sig selv, herunder selvværd og selvtillid

Vi arbejder målrettet med at skabe inspirerende og motiverende lege- og læringsmiljøer, der fremmer mange forskellige børnefællesskaber. Det giver børnene oplevelser og erfaringer med at være betydningsfulde for fællesskabet. Vi har aldersopdelte grupper og andre gruppeinddelinger, hvor der bl.a. arbejdes med at styrke konkrete kompetencer ex. sprog, motorik, lege- og relations kompetencer. I Ørnevang har vi fokus på at hverdagsrutiner, og planlagte eller spontane aktiviteter tager udgangspunkt i den aktuelle børnegruppes ressourcer, behov og interesser. Vi arbejder bevidst med en tydelig voksenorganisering og positionering i forhold til at kunne støtte, guide og vejlede børnene i rutiner, overgange, aktiviteter og leg. Denne tilgang er baseret på en forståelse af, at læring, udvikling og trivsel udvikles i praksis, igennem relationer, i fællesskaber og når børnene er medskabende af de aktiviteter, som de indgår i. I Ørnevang er dørene åbne. Det betyder at børnene kan bevæge sig frit rundt i huset, sådan at børnene kan have god og tætte relationer til børn i andre grupper.

Sproglig udvikling i Ørnevang.

Ørnevang er et hus med mange forskellige sprog. Det værdsætter vi meget og betyder at vi har høj fokus på det sproglige miljø.

Vi arbejder med at opstille læringsmiljøer der indeholder en bred vifte at sproglige læringsmuligheder som styrker børnenes sproglige kompetencer

I alle aktiviteter understøtter vi tilegnelse af ordforråd, udtale og sætningsdannelse ved at sætte ord på alt, samtaler med børnene, historielæsning mm. Vi har øje på sproglige læringsmuligheder i alle rutiner, planlagte og spontane aktiviteter.

I det daglige arbejder vi med rim/remser, dialogisk læsning, sang og sanglege. Vi har spil og bøger til rådighed i børnehøjde og vi opfordrer til dialog med mulighed for turtagning.

I Ørnevang er vi i gang med et projekt for øget forældreinvolvering i børnenes sproglige stimulering hos det unge barn. Alle børn på Pingvinstuen har hver sin kuffert, som indeholder små bøger, som kan læses både hjemme og i institutionen. Der er månedens sang, fokusord og rim, som er aktive i alle grupper. Børnene får kufferten med hjem og bringer den tilbage, så der kan skiftes materiale. Det er et projekt der over tid skal evalueres i forhold til anvendelse, indhold og forældreinddragelse.

Vi bruger ”kompetencehjulet” til at sprogvurdere børnene når de er 3 år og efter behov.